Hun står bag døren, man ved ikke om hun lytter til lyden af ord eller om hun gør det for at være på vagt for sig selv, det er hende, der altid lytter bag dørene, og som altid står op på samme tid om morgenen.

Hendes øjne tindrer af lykke så snart hun opfatter noget hemmeligt.

Så snart hun hører lyden af vrede, angst, lykke eller lignende, så hopper hun så forsigtigt, som kun en vagt kan gøre det. Dér bag døren. Hun elsker det og på hendes ene arm er et vagttegn tatoveret.

En tegning af en vagt, der i princippet og i realiteten aldrig går på jagt, men som venter på at jagten indtager nogle andre, så hun kan stå vagt for jagten med eller uden hjælp.