Og jeg ryddede op i køkkenet, smed et hvidt brød i skraldespanden; det så grimt ud.

Jeg står hernede nu. En gammel besked, uafsendt meddelelse; klartone (ingen, absolut tomt & tom tabutilstand).

Pigen, der trodsede Hitler; Sophie Scholl.

Hej.

Gider du ikke svare ret hurtigt? Hvis ikke, så lader jeg blot som om, jeg aldrig har set på din cykel. Det er meget simpelt. Det går kun ud på én ting.

Jeg har dét, du nævner, men det er omgivelserne, der er for trivielle, det drager ordene med, bliver ked af at alt skal være kasseagtigt, fordi jeg falder sammen i kassen, der er ikke nok luft (du er blot et distræt ungt menneske, åh ja of course I know, sig ikke mere, tak. Selv tak).

Dødssyg sygdom kravler i øjnene, fordi medicin er forsvundet:

Du har tabt den med vilje, jeg har skudt dådyret og ædt det med råhed og dagdrømme (som hun synger, engang foran et bord med tre mennesker i Anden By Anden Tid à XXX = graden af svalesymfoniorkester drager dig højt (er jeg med)).

• Velour
• Velour
• Velour