Det er bjørnen, de tager med sig, men alligevel ikke: de efterlader den hos De Andre. Den forsvinder i sig selv. De Andre kan ikke holde sammen. De kan ikke forandre retningen på noget (at være eller ikke være; misfornøjet).

-          Mit blik er gået i stå.

-          Du har glemt din øjenmedicin med vilje.

-          Jeg vil ikke se. Kan ikke se. Må ikke se dig forsvinde.

-          Dine øjne er lukkede?

-          Ja.

-          Hvornår åbner du dem igen?

-          Når jeg finder min medicin.

-          Hvor har du g(l)emt den?

-          Under det tog, der går mod Nord.

Du brændte dig på forladt aske, fortalte at det var meningen.

-          Er din helhed stor?

-          Din person, når du falder gennem isen? Er vandet koldt?

-          Det er så koldt, at det fryser før jeg falder; jeg kender fornemmelse for kulde og klinisk tilstand fra før nutid.

-          Har du nogensinde svaret forkert?

-          Har du drømt forkert eller ladt et eneste ord forladt?

-          Hvad forlader du, når du forlader mig?

-          Er asken askegrå eller blå?

Den samme omgængelighed. Drager ikke. Mod noget. Nogen sætter punktum. Lige nu:

.