Archivo

lørdag den 15. december 2012



  • Trampolinen i baggården er grim. Der er for mange børn, der hopper rundt, kattene bliver bange.

  • Her er xxxxxxxx. Det kunne også være mig, men det er det bestemt ikke. Kønnet er et andet, kønnet er måske kønt, kønnet er på et billede på en rude, hvor mange mennesker går forbi. Kønnet er xxxxxxxx. 

  • Der sidder to mennesker omgivet af rester fra en overstået havefest. De har almindelige navne, de hedder Ingolf og Susanne. De siger, de er kedelige mennesker. I Susannes lomme ligger en neglesaks. Hun tager den frem, klipper alt sit hår af og siger, at nu ser hun androgyn ud. Så er du ikke længere kedelig, siger Ingolf. Nej, lige præcis, siger hun og ryger resten af en halvrøget cigaret. Hun finder en postkasserød læbestift i sin anden lomme. Ingolf får lagt læbestift på sine læber. Nu er du heller ikke kedelig længere. Næ, nu er jeg spændende. Skal vi ikke gå herfra, siger Ingolf? Susanne nikker, og de går væk.  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar