Hvordan er det ens liv skal være? Hvorfor er man utålmodig, hvis man ikke har lyst til at 

vente til man er 30 år gammel med at have et liv, der er mere roligt, mere stabilt osv., hvis 

livet overhovedet ville være stabilt m.m. osv., når man er 30? En rodløshed vil måske altid 

være der og ganget med en længsel så tavs som sten, bliver resultatet noget usagt & 

ukonkret, et spørgsmål om, ikke tid, men et spørgsmål om at lade som om og lade sig flyde 

med eller stoppe, og hvad sker dér hvis man stopper, og er man allerede stoppet, har man 

nogensinde været i gang?

It is no pop-question of life in general.

Det er et spørgsmål om liv - hvis man ikke tænker, hvis man har den mulighed i sig, at man 

kan slå hjernen fra, hvorfor gør man det så? Og hvis man ikke kan, hvorfor kan man ikke 

det? Hvorfor har man aldrig kunne slå hjernen fra, og hvis man var en grapefrugt, havde 

man så spist sig selv??????