En hesteunge, et kid, der tror den er en enhjørning, klæber sig til angst for at blive væk i voldsomme arealer uden slutning, den suges ud af luften, den forlades af et tilhørsforhold eller forlader det selv og glemmer sin hestemanke et sted, mens den spiser blåt græs og drikker vand fra en trekantet sø, den er så sej, den er så sej den hest, se hvor den kan skråle, se hvor den kan danse rundt om sig selv i jagten på sit andet jeg, den er så sej, så fin, så formidabel.