Stille uddrag fra XX, beboer i PC (det er ikke sammenhængende og man ved ikke, hvem BLÅ er, undertegnede beklager den sparsomme information, læs nu):


BLÅ BLÅ BLÅ BLÅ BLÅ 


BLÅ BLÅ BLÅ BLÅ BLÅ BLÅ 


BLÅ siger hun kan lide Ravn. 


Ravn er hverken hun eller hankøn. 


Ravn danser i oval rotation om en enhjørning, der står op Ravns gulv i et rum med hvide vægge. 
Alt er ikke hvidt, ikke alt i Ravns øjne er hvidt, men blåt, ikke alt er som udsynet som vinduet som rummet set ude fra rummet i en kikkert aflang intim og meget tæt på som en barberkniv, der barberer hår af alle vegne, selv i det underste liv, selvom Blå forsøger at flygte, er det ikke altid, det er muligt umuligt ligefrem, selvom Ravn siger, fordi Ravn sagtens kan; 
Lad være.