-
TRAPPER
STAIRS
STJERNEKIKKERT
Sko m. miniatureblomster står i flor.
Dobbeltlængdetog m. lys og intet lys.
1# Mand i tog m. dåseøl i højre hånd, hotdog i venstre.
3# -
2# Lav, bred mand m. bred militærbuks, brede hvide sneakers, blå sportsjakke på antisportsmand*
* Hvem kan også lide sport? Hvis man ikke vil løbe, skal man ikke tvinges, det siger H. Murakami, jeg løber heller ikke, selvom løb er at foretrække frem for cykling eller boldspil, holdspil & sodavand og ingen vand, sved, salt som på en vej, vinter, antisommerbegær og uden måneskin trænger vi ind i lystætte rum, tid & rum u. sne, forår neutralstemning, ny stemning, nyt vaskepulver, de siger, det er naturlov, at kvinder gør rent, støvsuger, reklameanalyse, ingen forargelse i Lilleputland i Intetland, der vælter og går i stå, her er absolut ikke at tale om at løbe, vi spiller skak, er gået i tempomood, fire sekunder pr. træk, din bluse er grøn, fokuser på mine øjne, mine ben, mine endnu ublegede øjenbryn, hurra for 25 minutter endnu, et tog mod venstre, højre, løber mod tomhed, der er ikke mere asfalt m. tyggegummipletter, no sunshine, no nothing uden pagehår uden smagsprøver i supermarked u. viden om bobler, help me please, det er med bobler, det er spansk, du ved, din udtale er wrong, ikke min, men din min fine ven, blink, minus mere, væk fra bobler uden brus, folkemængder i kassehuse, de bærer neonfarvede veste over deres overtrækstøj, det er med j som i jo-vist, ja-vist, det er sandt, fordi vi ved, det er implicit i sætningen, de usynlige ord, der strømmer ud af din mund m. lilla læbestift.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar