Archivo

søndag den 27. november 2011

På en kendt gade i en anonym by, går en kvinde rundt i ring, indtil hun bliver stoppet af en journalist, der kalder sig for "A". Journalist A går altid rundt med en rød springkniv i lommen.

JOURNALIST A
Hallo, goddag kvinde. Er du en sortseer?

KVINDE
Nej, jeg er en lys-seer.

JOURNALIST A
Hvad er en lys-seer?

KVINDE
En lys-seer er én, der ser lyset, selv når lamperne er slukkede og lukkede. Hvis du for eksempel køber en ny lampe, kan jeg, inden du har tændt den, fortælle dig, hvordan den vil komme til at lyse, og om pæren er  rød, grøn, hvid og så videre.

JOURNALIST A
Det er sejt.

KVINDE
Ja, ikke?

JOURNALIST A
Jo. Jeg ville gerne være en lys-seer.

KVINDE
Ja, men du er ikke mig, og lys-seergenerne går i arv, de spring en generation over, så medmindre du er mit eventuelt kommende barnebarn, må du ingen forhåbninger gøre dig.

(Kvinde smiler, smiler og smiler igen, hun skal lige til at gentage sin rundgang, da journalist A trækker sin røde springkniv op af sin lomme)

JOURNALIST A
STOP kvinde! Jeg vil have din hjerne, jeg vil være lys-seer, jeg vil være interessant, jeg vil IKKE længere være SORTSEER!

(Kvinde forsøgr at løbe væk, men forgæves, for journalist A er stor, hurtig og parat. Han fanger hende, skærer hendes hjerne ud, og efter fire dage får han kvindes hjerne erstattet med sin egen. Journalist A er nu ikke længere sortseer, men lys-seer)

JOURNALIST A
Hurraaaaaaaa for mit liv, hurra for mit nye lyse livssyn!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar