(Du sidder i et vindue på anden sal. Jeg kommer gående, langsomt)

DU

Hej. har du set mig?  

JEG

Nej, det har jeg ikke.

DU

Nej ok. Men du har hørt mig. Du har hørt mig tale, du har hørt mig sige noget til dig. Har du slet ikke lagt mærke til, at jeg sidder heroppe?

JEG

Nej. Jeg VIL ikke lægge mærke til dig. Det er nok, at jeg HØRER dig. 

DU

Hvorfor vil du ikke se mig? 

JEG

Fordi det er nok at betragte dig. Jeg vil hellere betragte dig.

DU

Hvornår betragter du mig? Hvorfor kan du ikke betragte mig nu? Er betragte det samme, som at iagttage?

JEG

Det ved jeg ikke helt. Det har jeg aldrig spekuleret over. Jeg har aldrig reflekteret over det du sagde.

DU

Du mener det jeg siger?

(Tavshed. Jeg er for længst stoppet med at gå. Sparker til jorden, der ikke er jord)

DU

Er du blevet tavs? Er du blevet helt, helt stille? Er du blevet lam i munden?

JEG

Jeg er IKKE mundlam. Et menneske kan ikke blive mundlam, medmindre de er lam. Tror du alle mennesker har været får i deres tidligere liv?

DU

Tror du på reinkarnation?

JEG

Ja. Gør du ikke?

(Du rejser dig op i vindueskarmen, ser ud over parkeringspladsen og træerne der pynter, forsøger forgæves at få øje på mig)

DU

Hvor ER du?

JEG

Jeg vil ikke svare, ikke se.

DU

Jeg hopper nu. Griber du mig?