(Samtale der gik tabt i skraldespand på uforladt banegård, klokken 65:02)
- Mange tror fejlagtigt, at mokkabryggere er espressobryggere.
- Nej?
- Jo.
- Betyder det så, at min… at min espresso er en… en mokka?
- Ja, det er desværre sandheden.
- Nej, nej, nej. Jeg tror ikke du fortæller mig den skinbarlige sandhed. Jeg kan ikke tro dig!
Der er ingen tavshed, der er bare ingen, der siger noget og pludselig opdager jeg, at jeg er alene, jeg er forladt af individet der fortalte mig sandheden om min mokkabrygger og der er ingen til at holde om mig, når jeg bryder hulkende sammen i gråd, fordi min espressobrygger er en mokkabrygger.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar