Jeg tror de sagde, at det var virkeligheden der var en anden og det andet der var virkelighed, men jeg er ikke helt sikker.

               Lad være med at hæng mig OP på det.

Træk mig med ned i sølet, så jeg kan hjælpe dig med at sejle rundt i dit virvar af aspekter og synspunkter (som ikke kan komme til udtryk i en verden uden substans).

”Ved du hvad substans er?” spørger du mig og jeg tøver med at svare, for jeg ved at du er den mest retorisk-intelligente af os to.

Du svarer for mig, og selvom jeg ikke siger noget, er det en dialog vi har gang i:

Substans kan sammenlignes med spørgsmålet om hvorledes det er synet der skaber billeder eller billederne der skaber synet. Det kan diskuteres og forklares på mange forskellige måder, men ligheden mellem dette og substans i det egentlige liv, er at vi, ved at diskuterer disse to forskellige synspunkter, har bevæget os over i et stadie med indhold. Og det er indhold af betydelighed – vi er kommet et helt stadie højere op end hvad den normale monolog fra medier til mennesker uden svar, kræver. Mennesker uden svar, dvs. seeren, læseren, lytteren er blevet et udenforstående folk, blot fordi de ikke kan kapere mere. Forstår du?

       Selvfølgelig forstår jeg, siger jeg, mens jeg rækker hånden ned i min plasticpose, for at tage en halv fyldt, håndfuld cashewnødder op.




Jeg hører fuglkvideren.