Omdannelsesmulighederne falder fra hinanden

I et stakkels forsøg på forsoning

Prøver man at antage at blomstens inderste er det rigtige

Men der kommer altid et men

En vej der ikke går ligeud, men kun til venstre

Den vej ti højre skal man slet ikke nævne.


Jeg kan ikke se andet end sne, men det er det sorte der dominere den tankegang du går rundt i. Kunstpause.
(Han rejser sig op, ser alvorlig ud på en ikke så intens måde)
Du siger til mig, at du undrer dig over, at der er en så lille og underlig forskel på jeg og ham.
Hvilken forskel?


Vil ikke forklarer. (Prøver med kropssprog at navigere tankerne hen på noget andet)
Det virker ikke og jeg beskylder dig for at holde endnu en kunstpause i dit facadekrakelerende liv.


Tre timer og toogtyve minutter senere sidder jeg i et vindue, der ikke er det samme vindue som det første. 
Der er intet sne og din tankegang har forvandlet sig til noget blåt. 
Du taler politik (jeg lukker mine øjne og især mine ører)
Vinduet kan i virkeligheden ikke distrahere mig, men jeg forsøger at få det til at se således ud.
Fugle flyver på himlen (jeg tænker på efterår og lader mine hænder mærke kulden på ruden).

Vi streger resten over.