Jeg lagde mærke til, at blomsterne var hvide og der var mange af dem. Det var blomster som man ellers, under "normale" omstændigheder ville have kaldt for ukrudt, der nu fyldte en hel mark og som stod og flagrede i vinden. De så så nøgne ud, og der var så mange af dem, at jeg ikke vidste hvor jeg skulle begynde eller slutte, så jeg satte mig ned et stykke derfra.
Jeg satte mig ned og pustede røgen ud af min mund og op i himlen der var blå, himmelblå, og der var skyer der for en gangs skyld ikke så ud som om, at de var på vej væk fra intetheden. "Intetheden" sagde jeg højt og sagte og forsikrede mig om, at der ingen folk kom gående og forstyrrende min enspænder-gåtur. Jeg tændte for musikken i mine orange høretelefoner og jeg lagde mig helt ned på den halvkolde jord, mens den elsktroniske rytme fra Lulu Rouge strømmede ind i mig, og fik de orange-gule efteråsblade til at blive ét med mine tanker.